Gå til indhold

Sådan virker NaviCare, når en medarbejder bliver sygemeldt

I giver besked om sygemeldingen, og en fast CareNavigator tilrettelægger forløbet og hjælper med administration, gennemgang, frister, etc.

Én sygemelding. To, der skal finde vej i den.

Når en medarbejder bliver sygemeldt, følger der en masse praktisk med. Både for dig og for din medarbejder.

  • Samtaler skal holdes, og frister skal overholdes. Men hvornår skal hvad ske?

  • Attester og erklæringer skal indhentes, og kommunen begynder at stille krav.

  • Din medarbejder er i en uvis situation og skal finde vej i sundhedsvæsenet og det offentlige, mens de er syge.

Du skal styre din side af det. Din medarbejder skal klare det praktiske, samtidig med at de er syge.

Derfor får både du og din medarbejder hjælp af én fast person.

Sådan virker det, trin for trin

Næste gang en medarbejder bliver sygemeldt, ser det sådan ud. Du får én fast person, en CareNavigator, der er socialrådgiver hos NaviCare.

To personer ved et egetræsbord kigger sammen på et ark papir.
  1. Opret sygemeldingen

    I portalen eller på telefonen. Hvem det er, og hvornår sygemeldingen startede.

  2. Vi lægger en plan

    Din CareNavigator lægger planen: hvornår samtalerne skal holdes, og hvornår fraværet skal anmeldes. Du får en påmindelse, når fristen nærmer sig.

  3. Du bliver guidet i hvert skridt

    CareNavigatoren forbereder dig til samtalerne og hjælper med erklæringer og attester. Du skal ikke selv vide, hvad I skal bede lægen om.

  4. Din medarbejder får hjælp

    Den samme CareNavigator hjælper din medarbejder med at finde vej fra udredning til behandling og med kommunens breve og skemaer. Så kræfterne ikke skal gå til papirer.

  5. Hold overblikket

    I portalen ser du, hvad der er aftalt, status på sagen og næste skridt. Også når I har flere sygemeldte.

Hvem hjælper jer?

Din CareNavigator er uddannet socialrådgiver. Bag CareNavigatoren er der lægefaglig og juridisk støtte, når der er brug for den.

  • Socialrådgiver

    Din CareNavigator kender kommunen, sygedagpengene og de muligheder, reglerne giver. Og er jeres faste person.

  • Lægefaglig støtte

    Skal din medarbejder udredes, er der lægefaglig støtte til at forstå, hvad der skal til for at komme videre. Vi behandler ikke.

  • Juridisk støtte

    Skal reglerne og rammerne forstås dybere, er der juridisk støtte bag.

Det hele ét sted. Hvem ser hvad i portalen?

Har du haft en langtidssygemeldt før, ved du, hvor svært det er at holde overblik over aftaler, beskeder og erklæringer. I portalen er det hele ét sted: hvad der er aftalt, status på sagen, og hvad næste skridt er. Her skriver du med CareNavigatoren, indkalder til samtaler og får hjælp til fx mulighedserklæringen. Din medarbejder kan skrive i portalen og ringe på hverdage kl. 8 til 16.

Lederen

Til dig, der er leder eller ejer.

  • Ser næste skridt, og hvornår det skal ske
  • Får en påmindelse, når fristen nærmer sig
  • Skriver direkte med CareNavigatoren og får sparring og gennemsyn

Medarbejderen

Til din medarbejder, der er sygemeldt.

  • Ser næste skridt og skriver direkte med sin CareNavigator
  • Underskriver med MitID
  • Har sine papirer ét sted

Chefen kan ikke se helbredsoplysninger. Beskederne mellem medarbejderen og CareNavigatoren er fortrolige: hverken chefen, lederen eller HR kan læse dem.

Direktion & HR

Til HR, der har flere sager.

  • Samler alle dokumenter ét sted
  • Skriver noter, som hele HR kan se, så en kollega kan tage over ved ferie
  • Ser status på forløbet for hver sygemelding
  • Diagnosen deles aldrig med arbejdsgiveren.

Én fast pris pr. måned

I betaler en fast pris pr. ansat pr. måned, uden ekstra gebyrer. Prisen følger antal ansatte, ikke antal syge. Og for den pris får både du og din medarbejder hjælp.

Ingen bør stå alene med en langtidssygemelding

Vi ringer dig op og hører lidt om jer. Udfyld formularen, så ringer en af os til dig, og sammen finder vi ud af, hvordan vi kan hjælpe.

Privatlivspolitik (åbner i en ny fane)

NaviCareHjælp til langtidssygemeldinger

Spørgsmål og svar

Hvad koster det?

Det afhænger af antallet af ansatte. Prisen følger antal ansatte, ikke antal syge, så I kender den på forhånd. Én ansat er én ansættelseskontrakt, også på deltid og timeløn. Vi beregner din pris sammen på mødet.

Kan I hjælpe, hvis vi allerede har en sygemeldt?

Ja, også hvis din medarbejder allerede er sygemeldt. Fortæl os, hvad der er sket indtil nu, så ser vi på det sammen. Vil I have refusion, skal fraværet anmeldes senest 5 uger efter første sygedag. Vores råd: Er fristen tæt på, så anmeld det nu. Læs om fristen for anmeldelsen

Har vi det ikke allerede i vores sundhedsordning?

Det kommer an på ordningen. En psykolog i sundhedsordningen er en af mulighederne, og den konkurrerer vi ikke med. Vi behandler ikke, men din CareNavigator hjælper med, at det hænger sammen på tværs af psykologen, lægen, kommunen og jer.

Book 20 minutter
Sygefraværshåndtering: sådan virker NaviCare