Mulighedserklæring: hvad den er, og hvordan I bruger den

Her får du reglerne og trinene og kan se, hvor blanketten ligger. Artiklen er skrevet til dig som arbejdsgiver eller leder, og længere nede er der et afsnit til dig, der selv er sygemeldt. Se også alle dine frister ved en langtidssygemelding.

Hvad er en mulighedserklæring?

En mulighedserklæring er en lægeerklæring om, hvad din medarbejder kan på trods af sygdommen. Den skal hjælpe jer med at holde fast i jobbet eller finde vejen tilbage. Reglen findes i sygedagpengeloven § 36 a.

Det er dig som arbejdsgiver, der kan kræve en mulighedserklæring. Det er en mulighed, ikke en pligt.

Hvornår kan du bede om en mulighedserklæring?

Du kan bede om en mulighedserklæring når som helst i et sygeforløb. Du kan også bede om den, når en medarbejder ofte er syg.

Samtalen om erklæringen kan med fordel holdes i forbindelse med sygefraværssamtalen, skriver blandt andre Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Sygefraværssamtalen skal holdes senest 4 uger efter første sygedag. Læs, hvordan du holder sygefraværssamtalen.

Hvordan foregår en mulighedserklæring, trin for trin?

Du indkalder til en samtale, I udfylder første del sammen, og medarbejderens læge udfylder anden del.

1. 1Indkald medarbejderen til en samtale med et rimeligt varsel. Loven siger ikke, hvor mange dages varsel du skal give.
2. 2Hold samtalen. Medarbejderen har pligt til at deltage, hvis sygdommen tillader det. Kan medarbejderen ikke møde op på grund af sygdommen, holder I samtalen i telefonen. Medarbejderen kan tage en tillidsrepræsentant eller en anden bisidder med.
3. 3Udfyld første del sammen. Se, hvad den skal indeholde, i næste afsnit.
4. 4Du kan sætte en rimelig frist for, hvornår erklæringen skal være hos dig. Vores råd: Giv tid nok til, at medarbejderen kan nå at få en tid hos lægen.
5. 5Medarbejderen tager erklæringen med til lægen. Lægen kan først udfylde sin del, når I har udfyldt første del.
6. 6Erklæringen kommer tilbage. Medarbejderen sørger for, at den udfyldte erklæring kommer tilbage til dig.

Du må ikke hente helbredsoplysninger direkte hos medarbejderens læge.

Hvilke fejl koster en ny tid hos lægen?

De fleste problemer med en mulighedserklæring opstår ikke i reglerne, men i de små skridt omkring den. Her er fem fejl, der kan koste en ny tid hos lægen, og hvordan I undgår dem.

1. 1Tiden er ikke booket til en mulighedserklæring. Mange lægehuse har kun få tider om ugen til attester og erklæringer, og en akuttid kan sjældent bruges. Vores råd: Bed medarbejderen sige »det er til en mulighedserklæring«, når tiden bestilles, og bestille den, så snart I har aftalt samtalen om første del. Ellers kan der gå uger, før der er en ny tid.
2. 2Lægen får ikke oplysningerne om arbejdet. Lægen kan kun vurdere det, I har skrevet i første del. Er der skrevet for lidt om opgaverne, må lægen gætte. Vores råd: Skriv konkret, hvilke opgaver, hvor mange timer og hvilke hensyn I foreslår.
3. 3Medarbejderen ved ikke, hvad besøget er til. Er det en attest, eller er det en erklæring? Kommer medarbejderen uden første del, kan lægen ikke udfylde sin del. Vores råd: Giv medarbejderen den udfyldte første del med, og sig, hvad lægen skal bruge den til.
4. 4Erklæringen mangler noget. Er erklæringen udfyldt forkert eller mangler oplysninger, kan kommunen bede om en ny eller en opdateret, selv om I allerede har betalt lægen for den første. Vores råd: Læs første del igennem sammen, før den går til lægen.
5. 5Der er ingen ny tid hos lægen. Mange går fra lægen uden en aftale om at følge op. Vores råd: Foreslå medarbejderen at bede om en tid til opfølgning om nogle uger, som kan aflyses, hvis der ikke er brug for den.

Hver for sig er det små huller. Til sammen koster de en ny lægetid, en regning til og uger, hvor ingen ved, hvad næste skridt er. Se også, hvad de små huller koster i alt.

Hvad indeholder erklæringen?

Erklæringen har to dele: jeres beskrivelse af arbejdet og lægens vurdering af jeres forslag.

• Første del udfylder du og medarbejderen. I beskriver, hvad sygdommen begrænser, hvilke opgaver der er påvirket, og hvilke hensyn I aftaler. Loven kalder det funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer.
• Anden del udfylder lægen. Lægen vurderer jeres forslag, hvad medarbejderen kan, og hvor længe fraværet eller hensynene ventes at vare.

Du har ikke krav på at få diagnosen at vide. Du kan få at vide, hvad sygdommen begrænser i forhold til arbejdet. Se, hvad du må spørge om ved sygdom.

Hvad gør I, når erklæringen er kommet?

I bruger den til at tilpasse arbejdet, så medarbejderen kan holde fast i jobbet eller komme tilbage. Vores råd: Mulighedserklæringen kan give jer grundlaget for en fastholdelsesplan.

Forventer medarbejderen ikke at være tilbage inden 8 uger fra første sygedag, kan medarbejderen bede dig om en skriftlig fastholdelsesplan. Se, sådan laver I fastholdelsesplanen sammen.

Ved en delvis raskmelding vender medarbejderen gradvist tilbage og arbejder nogle timer, mens den øvrige tid stadig er sygefravær. Det kræver en aftale mellem dig og medarbejderen. I laver planen for den gradvise tilbagevenden sammen, og kommunen skal godkende den. Læs mere om delvis raskmelding.

Hvem betaler for en mulighedserklæring, og hvad koster den?

Som arbejdsgiver betaler du for mulighedserklæringen. Det følger af sygedagpengeloven § 36 a. Der er ingen fast pris. I Lægeforeningens attesttakster pr. 1. april 2026 er honoraret for mulighedserklæringen angivet som efter regning.

Vores råd: Sig til medarbejderen, at du betaler for erklæringen. Så kommer pengene ikke i vejen.

Hvad sker der, hvis medarbejderen ikke deltager?

Udebliver din medarbejder fra samtalen uden rimelig grund, mister medarbejderen retten til sygedagpenge fra dig fra den dag, samtalen skulle have været holdt. Kommer erklæringen ikke til fristen uden rimelig grund, gælder det samme fra fristen, til erklæringen kommer.

Ved sygefraværssamtalen er reglen en anden: Udebliver medarbejderen fra den, påvirker det ikke retten til sygedagpenge.

Hvad er forskellen på en mulighedserklæring og en lægeerklæring?

En almindelig lægeerklæring dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. En mulighedserklæring handler om, hvad medarbejderen kan, og den erstatter ikke lægeerklæringen.

• Mulighedserklæring. Når som helst i sygeforløbet. Du og medarbejderen udfylder første del, og lægen udfylder anden del. Du betaler.
• Tro og love-erklæring. Tidligst fra 2. fraværsdag. Medarbejderen skriver under på, at fraværet skyldes sygdom.
• Varighedserklæring (funktionærer). Efter mere end 14 dages sygdom. Lægen vurderer, hvor længe sygdommen varer, uden udgift for funktionæren.

Som udgangspunkt betaler du for den dokumentation, du selv beder om.

Hvordan bruger I en mulighedserklæring ved stress?

Vores råd: Hold samtalen på arbejdet: opgaver, timer og kontakt. Symptomerne hører til hos medarbejderen og lægen.

Et tænkt eksempel på hensyn, I kan skrive i første del: færre opgaver med skarpe frister i en periode, faste arbejdstider og en fast person at gå til i teamet. Det er ikke en anbefaling. De rigtige hensyn afhænger af medarbejderen, arbejdet og lægens vurdering.

Læs mere i guiden til dig som leder, når en medarbejder er sygemeldt med stress.

Hvad skal du gøre, når din arbejdsgiver beder om en mulighedserklæring?

Har din arbejdsgiver bedt om en mulighedserklæring, skal du deltage i samtalen, hvis din sygdom tillader det, og tage erklæringen med til din læge. Det er din arbejdsgiver, der betaler.

• Samtalen. Kan du ikke møde op på grund af sygdommen, holder I samtalen i telefonen. Du kan tage en tillidsrepræsentant eller en anden bisidder med.
• Diagnosen er din. Du har ikke pligt til at fortælle din arbejdsgiver din diagnose. Erklæringen handler om, hvad du kan, og hvilke hensyn der kan tages på arbejdet.
• Lægen. Du sørger for, at den udfyldte erklæring kommer tilbage til din arbejdsgiver.
• Fristerne. Udebliver du fra samtalen uden rimelig grund, mister du retten til sygedagpenge fra din arbejdsgiver fra den dag, samtalen skulle have været holdt. Kommer erklæringen ikke til fristen uden rimelig grund, gælder det samme fra fristen, til erklæringen kommer.

Det er meget at holde styr på, når du er syg. Se, hvordan NaviCare hjælper dig som medarbejder.

Hvor finder du blanketten til en mulighedserklæring?

Blanketten ligger på star.dk. Erklæringen skal skrives på en blanket, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har godkendt. Adressen finder du under Kilder nederst i artiklen.

Spørgsmål og svar