Delvis raskmelding: sådan kommer medarbejderen gradvist tilbage
Det korte svar
Ved en delvis raskmelding arbejder din sygemeldte medarbejder nogle timer og er sygemeldt den øvrige tid. Efter sygedagpengeloven skal fraværet være på mindst 4 timer om ugen. Det kræver en aftale mellem dig og medarbejderen, og kommunen skal godkende aftalen. Betaler du fuld løn, får du refusion for de timer, medarbejderen er sygemeldt, når arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage er gået.
Generel information, ikke juridisk rådgivning. Opdateret 17. oktober 2026.
Her får du reglerne, refusionen og en enkel måde at lægge planen på, skrevet til dig, der er leder eller ejer, eller som arbejder i HR. Vil du se, hvor den delvise raskmelding ligger i forhold til samtalen, anmeldelsen og de andre frister, så læs alle dine frister ved en langtidssygemelding.
Hvad er en delvis raskmelding?
En delvis raskmelding betyder, at din medarbejder vender gradvist tilbage og arbejder nogle timer, mens den øvrige tid stadig er sygefravær. Timerne kan sættes op, efterhånden som helbredet bliver bedre. Ordningen er midlertidig.
Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) kan den sygemeldte på den måde arbejde i det omfang, helbredet tillader, og samtidig få tid til behandling eller genoptræning. Du kan også møde ordene delvis sygemelding og gradvis tilbagevenden.
Hvem skal sige ja til en delvis raskmelding?
Både du og din medarbejder skal sige ja, og kommunen skal godkende aftalen. En delvis raskmelding kræver en aftale mellem jer, og du har ikke pligt til at sige ja. Kan sygdommen være et handicap, gælder forskelsbehandlingsloven også.
I laver planen for den gradvise tilbagevenden sammen. Du må spørge til, hvad sygdommen betyder for arbejdet, og hvor længe fraværet ventes at vare, men ikke til diagnosen. Din medarbejder har ikke pligt til at fortælle dig den. Se, hvad du må spørge om ved sygdom.
Vores råd
Kan du ikke sige ja til de timer eller opgaver, medarbejderen foreslår, så sig det åbent, og find en anden løsning sammen, fx andre opgaver eller færre timer i starten. Et nej til ét forslag behøver ikke at være et nej til at komme gradvist tilbage. Få konkret rådgivning, før du siger nej til en delvis raskmelding.
Hvor mange timer skal fraværet være?
Fraværet skal være på mindst 4 timer om ugen. Det følger af sygedagpengeloven § 7, stk. 2. Transport og ventetid ved ambulant behandling tæller med.
Er fraværet under 4 timer om ugen, regnes medarbejderen som fuldt raskmeldt. Så kan du ikke få refusion. Det er den grænse, mange overser, når optrapningen nærmer sig fuld tid: Har din medarbejder 37 timer om ugen og arbejder mere end 33 af dem, er fraværet under 4 timer.
Et tænkt eksempel
Din medarbejder har 37 timer om ugen og aftaler med dig at arbejde 20 af dem. Så er fraværet 17 timer om ugen, og det opfylder kravet om mindst 4 timer. Tallene er kun en illustration af reglen, ikke en anbefaling.
Får du refusion ved delvis raskmelding?
Ja. Betaler du fuld løn, får du refusion for de timer, medarbejderen er sygemeldt. Refusionen er højst sygedagpengesatsen, som i 2026 er 137,43 kr. i timen ifølge Beskæftigelsesministeriet. Løn ud over satsen betaler du selv. Se sygedagpengesatsen for 2026.
Som udgangspunkt kan du først få refusion, når arbejdsgiverperioden på de første 30 kalenderdage er gået. Betaler du løn, og er medarbejderen stadig syg efter de 30 dage, skal du anmelde fraværet i NemRefusion senest 5 uger efter første fraværsdag.
Hvis anmeldelsen kommer for sent
Anmelder du fraværet senere end 5 uger efter første fraværsdag, får du kun refusion fra den dag, du anmelder.
Refusion forudsætter også, at medarbejderen selv opfylder betingelserne for sygedagpenge. Se fristerne og de øvrige betingelser i refusion af sygedagpenge.
Hvordan melder du en delvis raskmelding?
Du melder en delvis raskmelding i NemRefusion. Når medarbejderen er helt rask igen, melder du også det i NemRefusion.
Vores råd
Skriv de aftalte timer og opgaver ned, og send dem til medarbejderen. Så ved I begge, hvad der er aftalt, og du har det foran dig, når du melder i NemRefusion.
Hvordan lægger I en plan for at komme gradvist tilbage?
Lav planen sammen, i små trin, og begynd med det, medarbejderen kan. Punkterne nedenfor er vores råd, ikke regler fra loven.
- Tal om opgaver og timer. Hvad kan lade sig gøre nu? Tal om arbejdet, ikke om sygdommen.
- Brug en mulighedserklæring, hvis I mangler et fælles billede af, hvad medarbejderen kan. Se, hvad en mulighedserklæring er.
- Aftal timer, dage og opgaver for hvert trin.
- Sæt en dato for, hvornår I ser på planen igen. Så bliver det naturligt at justere, hvis trinnet er for stort eller for lille.
- Hold kontakten let. En kort snak om ugen kan være nok. Spørg, hvordan arbejdet går.
- Aftal med medarbejderen, hvad teamet får at vide. Fx hvilke opgaver medarbejderen tager, og hvornår medarbejderen er på arbejde.
Du må gerne fortælle relevante kolleger, at medarbejderen er fraværende en del af tiden, men som udgangspunkt ikke hvorfor, skriver Datatilsynet.
Går det langsommere end planlagt, så juster planen sammen. Et trin, der skal tages om, er ikke et nederlag. Vil du se et tænkt eksempel på en optrapning over nogle uger, så læs, hvordan I laver en fastholdelsesplan.
Hvordan hænger det sammen med mulighedserklæring og fastholdelsesplan?
Mulighedserklæringen viser, hvad medarbejderen kan. Fastholdelsesplanen beskriver vejen tilbage. Den delvise raskmelding er de timer, medarbejderen arbejder undervejs.
- Mulighedserklæring. En lægeerklæring om, hvad din medarbejder kan på trods af sygdommen. Du kan bede om den når som helst i et sygeforløb, og du betaler for den.
- Fastholdelsesplan. En skriftlig plan for, hvordan medarbejderen kan komme helt eller delvist tilbage. Forventer medarbejderen ikke at være tilbage inden 8 uger fra første sygedag, kan medarbejderen bede dig om planen.
Vores råd: Mulighedserklæringen kan give jer grundlaget for planen, og en delvis raskmelding kan være den måde, I sætter planen i gang på.
Har I brug for kommunens hjælp undervejs, skal I i nogle tilfælde selv bede om den. Se, hvad du kan bede kommunen om. Er din medarbejder sygemeldt med stress, kan du læse mere om en gradvis tilbagevenden i guiden til dig som leder.
Hvad siger tal og forskning om delvis raskmelding?
Mere end hver fjerde sygedagpengemodtager var i 2024 delvist tilbage på arbejde, viser tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge STAR's vidensnotat om sygemeldte er indsatser på og i samarbejde med arbejdspladsen centrale for at få sygemeldte tilbage i job. Delvis raskmelding og en gradvis tilbagevenden er effektive redskaber, skriver STAR.
Forskning samlet af STAR peger også på, at tidlig kontakt mellem arbejdsgiver og den sygemeldte har en positiv effekt på at komme tilbage i job, både ved fysisk og psykisk sygdom. Det er gennemsnit, ikke et løfte for den enkelte. Flere tal finder du i sygefravær i Danmark.
Er reglerne om delvis raskmelding ændret i 2026?
Nej, ikke med de nye regler fra 1. juli 2026. Selve ordningen for delvis raskmelding er uændret, oplyser STAR. De nye regler ændrer heller ikke, hvornår sygefravær skal anmeldes, eller hvordan du søger refusion. Sygedagpengesatsen ændres hvert år i januar.
Det ændrede sig 1. juli 2026
Reglerne giver ikke arbejdsgiveren nye pligter. Men siden 1. juli 2026 følger kommunen som udgangspunkt ikke selv op, når en sygemeldt medarbejder forventer at være tilbage inden for 26 uger. Derfor ligger mere af initiativet nu hos arbejdspladsen.
Læs mere om de nye regler, og hvad du kan gøre nu.
Læs, hvad NaviCare gør for dig i HR.
Spørgsmål og svar
Hvad er en delvis raskmelding?
Ved en delvis raskmelding arbejder en sygemeldt medarbejder nogle timer og er sygemeldt den øvrige tid. Fraværet skal være på mindst 4 timer om ugen.
Kan arbejdsgiveren sige nej til en delvis raskmelding?
Ja. En delvis raskmelding kræver en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder, og arbejdsgiveren har ikke pligt til at sige ja. Kan sygdommen være et handicap, gælder forskelsbehandlingsloven også.
Skal kommunen godkende en delvis raskmelding?
Ja. Arbejdsgiver og medarbejder laver planen for den gradvise tilbagevenden sammen, og kommunen skal godkende den.
Hvor mange timer skal man være syg for at være delvist sygemeldt?
Mindst 4 timer om ugen, efter sygedagpengeloven § 7, stk. 2. Transport og ventetid ved ambulant behandling tæller med. Er fraværet under 4 timer om ugen, regnes medarbejderen som fuldt raskmeldt.
Får arbejdsgiveren refusion ved delvis raskmelding?
Ja, når arbejdsgiveren betaler fuld løn, og arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage er gået. Refusionen gælder de timer, medarbejderen er sygemeldt, og er højst sygedagpengesatsen, som i 2026 er 137,43 kr. i timen.
Hvordan melder man en delvis raskmelding?
Som arbejdsgiver melder du den i NemRefusion. Når medarbejderen er helt rask igen, melder du også det i NemRefusion.
Er reglerne om delvis raskmelding ændret i 2026?
Nej, ikke med de nye regler fra 1. juli 2026. Selve ordningen er uændret, oplyser STAR. Det, der ændrede sig, er kommunens opfølgning. Sygedagpengesatsen ændres hvert år i januar.
Det her kan I gøre selv. Det, der er svært, er at få planen til at holde, når ugerne går.
Skabelonen til fastholdelsesplanen har et skema til gradvis tilbagevenden: uge, timer, arbejdsdage og opgaver. Du kan hente den med det samme. I vælger selv.