Sygefravær i Danmark: tallene og udviklingen

Her får du tallene for sygefraværet i Danmark, hvordan det har udviklet sig, og hvor meget de lange sygemeldinger fylder. Hvert tal har år og kilde, og alle kilder er samlet nederst. Har du en sygemeldt medarbejder lige nu, så se fristerne uge for uge ved en langtidssygemelding.

Hvor stort er sygefraværet i Danmark?

Sygefraværet var 4,1 pct. i 2024, når man ser på fravær på grund af egen sygdom på tværs af sektorer. Det opgør Danmarks Statistik. Tallet var 0,2 procentpoint lavere end i 2023.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) laver sin egen fraværsstatistik for virksomheder, der er medlem af DA (DA-området). Her svarede sygefraværet i 2025 til 3,8 pct. af den mulige arbejdstid. Tallet er foreløbigt og på niveau med 2024.

Er sygefraværet højere i det offentlige?

Ja. I 2024 var fraværet på grund af egen sygdom 6,8 pct. i kommunerne og 6,0 pct. i regionerne, mens virksomheder og organisationer havde det laveste fravær af alle sektorer med 3,3 pct., ifølge Danmarks Statistik.

Både kommunerne og regionerne lå 0,4 procentpoint lavere end i 2023.

Tallene viser, hvor stort fraværet er. De viser ikke, hvorfor det er forskelligt fra sektor til sektor, og de siger intet om fraværet på en bestemt arbejdsplads.

Stiger sygefraværet i Danmark?

Nej, ikke i de seneste tal. På DA-området var sygefraværet højest i 2022 af årene 2017 til 2025 og er faldet eller har holdt niveauet siden. Danmarks Statistik viser også et fald fra 2023 til 2024.

Sådan har sygefraværet på DA-området udviklet sig, i procent af den mulige arbejdstid:

• 2017: 3,1 pct.
• 2018: 3,3 pct.
• 2019: 3,3 pct.
• 2020: 3,2 pct.
• 2021: 3,5 pct.
• 2022: 4,2 pct.
• 2023: 3,9 pct.
• 2024: 3,8 pct.
• 2025: 3,8 pct. (foreløbigt tal)

På DA-området stiger sygefraværet altså ikke i de seneste tal, men det er heller ikke tilbage på niveauet fra 2017 til 2020.

Hvor meget fylder de lange sygemeldinger?

Omkring 4 ud af 10 sygedage lå i fravær på over 30 dage, viser data fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fra 2016 til 2017. Det svarer til 39 pct. af sygefraværet.

Få sygeperioder tegner sig for mange dage. I 2017 varede kun 0,5 pct. af sygeperioderne over 120 dage, men de tegnede sig for 13 pct. af alle sygedage, ifølge Danmarks Statistik. I private virksomheder var andelen 9 pct., i regionerne 12 pct., i kommunerne 17 pct. og i staten 19 pct.

Næsten halvdelen af alle sygedage lå i 2017 i sygeperioder på mere end syv dage, viser Danmarks Statistik. I 2014 varede 44 pct. af sygeperioderne kun én dag, men de tegnede sig for kun 11 pct. af sygedagene, viser Danmarks Statistik.

Ifølge KL har de fleste sygemeldte et forløb på under otte uger, mens omkring hver femte får et længerevarende forløb (KL, januar 2024). Opgørelsen er fra før de nye regler fra 1. juli 2026.

Tallene om, hvor mange sygedage der ligger i lange sygeperioder, er fra 2014 til 2017.

Har flere danskere et højt stressniveau end før?

Ja, sammenlignet med 2010. Andelen af voksne med en høj score på stressskalaen steg fra 20,8 pct. i 2010 til 29,1 pct. i 2021 og var 29,5 pct. i 2025. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet.

• 2010: 20,8 pct.
• 2013: 21,3 pct.
• 2017: 25,1 pct.
• 2021: 29,1 pct.
• 2025: 29,5 pct.

Stigningen skete især fra 2010 til 2021. Fra 2021 til 2025 var ændringen lille. Andelen er altså steget, og i 2025 lå den på omtrent samme niveau som i 2021.

En høj score er 18 eller derover på Cohens stressskala, som går fra 0 til 40. Grænsen bruges til at følge udviklingen og er ikke en diagnose. Tallet for 2025 er opgjort med en lidt anden metode end de tidligere år.

Blandt dem, der er i arbejde, peger tallene samme vej. Andelen af erhvervsaktive på 18 til 75 år med en lav score på den mentale helbredsskala steg fra 7,6 pct. i 2013 til 14,0 pct. i 2021, viser en rapport fra SIF fra 2023. Skalaen bygger på, hvordan folk selv oplever deres helbred, ikke på diagnoser.

Tallene for 2021 er indsamlet under covid-19-restriktionerne. Vi har ikke fundet et tilsvarende tal for erhvervsaktive i 2025.

Hvor mange får sygedagpenge?

I 2024 modtog 448.000 personer sygedagpenge, 8.000 færre end i 2023, viser Danmarks Statistik. Omregnet til fuld tid svarede det til knap 70.000 fuldtidspersoner i 2024.

Tallet tæller alle, der har fået mindst én udbetaling, også ledige. Det er derfor ikke det samme som antallet af sygemeldte medarbejdere.

Mere end hver fjerde sygedagpengemodtager var i 2024 delvist tilbage på arbejde, viser tal fra Danmarks Statistik. Læs, hvordan en delvis raskmelding fungerer, og se sygedagpengesatsen for 2026.

Hvad betyder tallene for din arbejdsplads?

Et gennemsnit siger noget om Danmark, men intet om jeres næste sygemelding. Den kan være kort, eller den kan blive en af de lange, der tegner sig for mange af sygedagene.

Tallene viser, at de lange sygeperioder er få, men tegner sig for mange sygedage. Det er i de lange sygemeldinger, at samtalen, fristerne og kontakten til kommunen og lægen skal hænge sammen.

De nye regler fra 1. juli 2026 giver ikke arbejdsgiveren nye pligter. Men siden da følger kommunen som udgangspunkt ikke selv op, når en sygemeldt medarbejder forventer at være tilbage inden for 26 uger. Derfor ligger mere af initiativet nu hos arbejdspladsen. Læs mere om de nye regler for sygedagpenge.

Er stress en del af billedet hos jer, så læs guiden til dig som leder, når en medarbejder er sygemeldt med stress. Vil I finde ud af, hvad medarbejderen kan på trods af sygdommen, kan I bruge en mulighedserklæring.

Læs, hvad NaviCare gør for jeres arbejdsplads.

Spørgsmål og svar