Sygemelding: 14 misforståelser, der koster tid og refusion
Det korte svar
De fleste fejl i en sygemelding sker ikke, fordi nogen er ligeglad. De sker, fordi lederen og medarbejderen tror noget om reglerne, som ikke passer: at man ikke må ringe, at kommunen ved det, at lægen bestemmer, eller at refusionen kommer af sig selv. Her er 14 typiske misforståelser, og hvad reglerne faktisk siger.
Generel information, ikke juridisk rådgivning. Opdateret 17. oktober 2026.
Du kender det måske: Du skriver en besked til den sygemeldte, sletter den og sender »God bedring« i stedet, fordi du ikke ved, hvad du må. Den usikkerhed er misforståelse nummer 1. Den dyreste kommer længere nede.
Hvad tror ledere om kontakten og samtalen?
1. »Jeg må ikke kontakte en sygemeldt medarbejder«
Jo, du må. Du har endda pligt til at holde en sygefraværssamtale senest 4 uger efter første sygedag. Loven sætter ingen øvre grænse for, hvor tit du må tage kontakt, men kontakten skal være rimelig og ikke pressende. Oftere er problemet for lidt kontakt end for meget. Se, hvad du må spørge om ved sygdom.
2. »Til samtalen må jeg spørge, hvad medarbejderen fejler«
Nej. Du må ikke spørge til diagnosen eller behandlingen. Du må spørge til, hvad sygdommen betyder for arbejdet, hvilke hensyn der kan hjælpe, og hvor længe fraværet ventes at vare. Samtalen handler om arbejdet, ikke om sygdommen. Se, sådan holder du sygefraværssamtalen.
Hvad tror ledere om lægen og erklæringerne?
3. »En lægeerklæring beviser, at medarbejderen ikke kan arbejde«
Ikke helt. En almindelig lægeerklæring dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. En mulighedserklæring beskriver, hvad medarbejderen kan. Ingen af dem indeholder diagnosen, og det er kommunen, ikke lægen, der vurderer, om medarbejderen er uarbejdsdygtig.
4. »Medarbejderen betaler selv den lægeerklæring, jeg beder om«
Nej. Som udgangspunkt betaler du for den dokumentation, du selv beder om. Beder du om en mulighedserklæring, er det dig, der betaler for den.
5. »Mulighedserklæringen udfylder lægen alene«
Nej. Du og medarbejderen udfylder første del sammen efter en samtale. Først derefter udfylder lægen anden del. Du er altså med til at skrive den. Se, hvordan I bruger en mulighedserklæring, og hvilke fejl der koster en ny lægetid.
Hvad tror ledere om anmeldelse og refusion?
6. »Kommunen ved godt, at medarbejderen er syg, så jeg behøver ikke anmelde«
Nej, og det er den dyreste misforståelse på listen. Anmeldelsespligten er din som arbejdsgiver, og den er ikke opfyldt, fordi kommunen kender til fraværet ad en anden vej, fx via lægen. Betaler du løn, skal fraværet anmeldes i NemRefusion senest 5 uger efter første fraværsdag. Kommer anmeldelsen for sent, får du kun refusion fra den dag, fraværet bliver anmeldt. Se alle fristerne for anmeldelse.
7. »Når fraværet er anmeldt, kommer refusionen af sig selv«
Nej. Anmeldelsen sker én gang. Selve refusionen søger du løbende i NemRefusion. Glemmer du det i en lang sygemelding, kan refusion gå tabt, selv om anmeldelsen kom til tiden. Se refusion af sygedagpenge.
8. »Refusionen dækker hele lønnen«
Nej. Refusionen kan højst være sygedagpengesatsen, som i 2026 er 5.085 kr. om ugen. Betaler du fuld løn, betaler du selv forskellen. Se satsen i år.
Hvad tror ledere om kommunen og planen?
9. »Kommunen tager over, når sygemeldingen er anmeldt«
Ikke længere som udgangspunkt. Siden 1. juli 2026 følger kommunen som udgangspunkt ikke selv op, når medarbejderen forventer at være tilbage inden for 26 uger, medmindre du eller medarbejderen beder om det. Reglerne giver dig ikke nye pligter på papiret, men mere af initiativet ligger hos arbejdspladsen. Se de nye regler for sygedagpenge.
10. »Fastholdelsesplanen er mit værktøj til at styre sygemeldingen«
Omvendt. Det er medarbejderen, der kan bede om en fastholdelsesplan, hvis medarbejderen ikke forventer at være tilbage inden 8 uger fra første sygedag. Planen laver I sammen. Se, sådan laver I fastholdelsesplanen.
Hvad tror den sygemeldte medarbejder?
11. »Jeg skal fortælle min arbejdsgiver, hvad jeg fejler«
Nej. Du har ikke pligt til at fortælle din arbejdsgiver din diagnose. Din arbejdsgiver må gerne få at vide, hvad sygdommen betyder for arbejdet, og hvilke hensyn der kan hjælpe. Mange fortæller mere, end de behøver, af pligtfølelse.
12. »Lægen afgør, om jeg får sygedagpenge«
Nej. Du melder dig syg til din arbejdsgiver. Lægen giver dokumentation, når nogen beder om den, men det er kommunen, der vurderer, om du er uarbejdsdygtig og har ret til sygedagpenge. Lægen giver kun kommunen oplysninger, når kommunen beder om dem.
13. »Sygedagpengene kommer af sig selv«
Nej. Når fraværet er anmeldt, får du et oplysningsskema i Mit Sygefravær, som du som regel skal svare på inden 8 dage. Du skal også svare på kommunens breve. Bliver det ikke gjort uden en rimelig grund, kan det koste retten til sygedagpenge. Se, hvad oplysningsskemaet spørger om.
14. »Sygedagpenge får jeg, så længe jeg er syg«
Nej. Når der er udbetalt sygedagpenge eller refusion i mere end 22 uger inden for de seneste 9 måneder, stopper udbetalingen, medmindre kommunen vurderer, at en af lovens regler om forlængelse gælder. Se, hvordan revurderingen efter 22 uger foregår.
Og en bonus: delvis raskmelding
Mange tror, at en delvis raskmelding betyder, at man er meldt helt rask. Det gør det ikke. Man arbejder nogle timer, og den øvrige tid er stadig sygefravær. Fraværet skal være på mindst 4 timer om ugen, og kommunen skal godkende aftalen. Se delvis raskmelding.
Hvorfor opstår misforståelserne?
Fordi en langtidssygemelding er sjælden for den enkelte leder. Reglerne bliver brugt så sjældent, at ingen når at lære dem, og de bliver ændret undervejs. Hver misforståelse er et lille hul. Til sammen bliver de en si, hvor tid, refusion og kræfter forsvinder.
Er du leder, ejer eller selv sygemeldt? Vælg din rolle, og se, hvordan NaviCare hjælper dig.
Spørgsmål og svar
Må man kontakte en sygemeldt medarbejder?
Ja. Arbejdsgiveren skal holde en sygefraværssamtale senest 4 uger efter første sygedag, og loven sætter ingen øvre grænse for kontakten. Den skal være rimelig og ikke pressende.
Hvem betaler for en lægeerklæring ved sygdom?
Som udgangspunkt den, der beder om den. Beder arbejdsgiveren om en mulighedserklæring, betaler arbejdsgiveren.
Skal man anmelde sygefravær, hvis kommunen allerede ved det?
Ja. Anmeldelsespligten er arbejdsgiverens egen, og den er ikke opfyldt, fordi kommunen kender til fraværet ad en anden vej.
Dækker refusionen hele lønnen?
Nej. Refusionen kan højst være sygedagpengesatsen, som i 2026 er 5.085 kr. om ugen. Løn ud over satsen betaler arbejdsgiveren selv.
Er det lægen, der bestemmer, om man får sygedagpenge?
Nej. Det er kommunen, der vurderer, om den sygemeldte er uarbejdsdygtig og har ret til sygedagpenge.
Skal man fortælle sin arbejdsgiver, hvad man fejler?
Nej. Medarbejderen har ikke pligt til at fortælle sin diagnose. Arbejdsgiveren må få at vide, hvad sygdommen betyder for arbejdet.
Hvor længe kan man få sygedagpenge?
Som udgangspunkt i 22 uger inden for de seneste 9 måneder, medmindre kommunen vurderer, at en af lovens forlængelsesregler gælder.
Det her kan I gøre selv. Det, der er svært, er at vide, hvilken af de 14 der gælder i netop jeres sag, i den uge, hvor det betyder noget.
En CareNavigator kender reglerne og svarer, når du er i tvivl om, hvad du må sige eller gøre. På 20 minutter ser vi på, hvordan I gør i dag. I vælger selv.